Indkaldelse til Bromaling

Som det er flere bekendt, er der mellem grundejerforeningen og Lyngby Tårbæk kommune indgået aftaler omkring et par nærmere definerede vedligeholdelsesarbejder, dels i søparken , og dels ”den hvide bro”.
Olav Egelund har på forbilledlig vis arrangeret flere gange ”høslet” i parken, og vi kan alle se resultatet i form af mere varietet i plantevæksten i det smukke område.

Den hvide bro blev for 2 år siden gennem et større kommunalt projekt istandsat, idet der var konstateret adskillige rådangreb på den i øvrigt relativt nye bro. En væsentlig årsag var manglende vedligeholdelse fra kommunens side.

Ang. broen har grundejerforeningen påtaget sig at gennemføre den del af vedligeholdelsen, der omfatter rensning og trykspuling af broen ved forårstid, samt pletmaling af særligt udsatte områder (især ved samlinger mellem de utallige diagonalkryds ).

Trykspulingen blev gennemført i slutningen af maj, hvorved løs maling, samt jord/ grusopfyldning omkring fodremme og mellem gangbrædder blev fjernet.

———————————————

Imidlertid er det nu tid for gennemførelse af pletmaling på broens balustersystemer, og undertegnede forsøger med denne skrivelse at organisere arbejdskraft til projektet.

Projektet påregnes gennemført en af de nærmeste weekender, ved at 4- 6 personer udstyret med slibepapir, vinkeltilpassede slibeklodser, affedtningsvæske, pensel og maling udfører arbejdet.

Jeg beder derfor dem, der kunne tænke sig at deltage, om at melde tilbage til mig på mail ell. telefon (se nederst på siden) , og give tilsagn til deltagelse om ½ eller 2* ½ dags arbejde inden for tiderne :

Formiddag eller eftermiddag følgende dage:

  • Lørdag 1. Sept
  • Søndag 2.Sept
  • Lørdag 7.Sept
  • Søndag 8.Sept

Det endelige valg af dag vil blive foretaget med passende hensyntagen til vejr og tilslutning. Må nævnte datoer opgives, må findes anden dato inden efterårets ”malingsdeadline” sætter ind

Med venlig hilsen
Peter Sølver
Brovænget 42
2830 Virum
Mobil 29408877
e-mail: psoelver@webspeed.dk &: psoelver@gmail.com

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar