Kollelev Open 2012 er afholdt


En dejlig sensommereftermiddag/aften blev årets Kollelev Open afholdt.

Selvom flere af de ellers trofaste deltagere var forhindret i år, lykkedes det at gennemføre konkurrencer i robåd og kajak.
Henrik vandt robådskonkurrencen og Otto vandt i kajak.

Efter konkurrencerne var der stillet op til grill og fællesspisning ved søen, og det blev en  rigtig hyggelig aften i godt selskab.

Billeder fra dagen kan ses her.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Indkaldelse til Bromaling

Som det er flere bekendt, er der mellem grundejerforeningen og Lyngby Tårbæk kommune indgået aftaler omkring et par nærmere definerede vedligeholdelsesarbejder, dels i søparken , og dels ”den hvide bro”.
Olav Egelund har på forbilledlig vis arrangeret flere gange ”høslet” i parken, og vi kan alle se resultatet i form af mere varietet i plantevæksten i det smukke område.

Den hvide bro blev for 2 år siden gennem et større kommunalt projekt istandsat, idet der var konstateret adskillige rådangreb på den i øvrigt relativt nye bro. En væsentlig årsag var manglende vedligeholdelse fra kommunens side.

Ang. broen har grundejerforeningen påtaget sig at gennemføre den del af vedligeholdelsen, der omfatter rensning og trykspuling af broen ved forårstid, samt pletmaling af særligt udsatte områder (især ved samlinger mellem de utallige diagonalkryds ).

Trykspulingen blev gennemført i slutningen af maj, hvorved løs maling, samt jord/ grusopfyldning omkring fodremme og mellem gangbrædder blev fjernet.

———————————————

Imidlertid er det nu tid for gennemførelse af pletmaling på broens balustersystemer, og undertegnede forsøger med denne skrivelse at organisere arbejdskraft til projektet.

Projektet påregnes gennemført en af de nærmeste weekender, ved at 4- 6 personer udstyret med slibepapir, vinkeltilpassede slibeklodser, affedtningsvæske, pensel og maling udfører arbejdet.

Jeg beder derfor dem, der kunne tænke sig at deltage, om at melde tilbage til mig på mail ell. telefon (se nederst på siden) , og give tilsagn til deltagelse om ½ eller 2* ½ dags arbejde inden for tiderne :

Formiddag eller eftermiddag følgende dage:

  • Lørdag 1. Sept
  • Søndag 2.Sept
  • Lørdag 7.Sept
  • Søndag 8.Sept

Det endelige valg af dag vil blive foretaget med passende hensyntagen til vejr og tilslutning. Må nævnte datoer opgives, må findes anden dato inden efterårets ”malingsdeadline” sætter ind

Med venlig hilsen
Peter Sølver
Brovænget 42
2830 Virum
Mobil 29408877
e-mail: psoelver@webspeed.dk &: psoelver@gmail.com

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Leslåning i moseparken

Kære alle

Det er nu tiden til igen at tage fat med le, segl og handsker, for at få fjernet brændenælder og hindbær hvor de domminerer kraftigt samt slå områder med græs, snerler og ligende, der bør fjernes for at give lys og fremme udviklingen af flere blomstrende planter på de åbne stykker i Moseparken.

Vi indbyder til et par timers leslåning lørdag den 11. august samt søndag den 12. august kl 10 i Moseparken. Dette er 2. etape af årets naturplejeindsats med le og segl.

Efter en uges tid er høet tørret og skal rivs sammen og lægges i bunker langs midtervejen til afhentning af kommunens folk. Vi inbyder derfor også til hørivningen lørdag den 18. august og søndag den 19. august kl 10 i Moseparken.

Grundejerforeningen og andre har anskaffet nogle leer, og vi giver gerne lidt vejledning i brugen af disse, til dem der har lyst til at være med og prøve lidt kræfter med naturpleje. Andet håndværktøj, som segl og gode sakse, har vi også fremskaffet, men hvis du slev har godt håndværktøj til opgaven, så tag det gerne med. Medbring også handsker da både brændenælder og hindbær er lidt skrap kost for bare hænder.

Med venlig hilsen og på gensyn i de 2 midterste weekender i august til dem der har tid, lyst eller blot er nysgerrige og gerne vil se hvordan vi griber naturplejen an i Kollelev Mosepark.

Olav Egelund

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Kollelev Open 2012 – Grill og kaproning d. 9. september

Så er tiden inde til den årlige dyst!
Den 9. september 2012 kl. 16.00 løber Kollelev Open af stabelen.

Se invitationen her.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Generalforsamling 2012

Årets generalforsamling er afholdt og referatet kan læses her.

Husk at sætte kryds i kalenderen til foreningens næste arrangement som er:
Regatta og grillaften, søndag d. 9. september kl. 16.00 på halvøen i Kollelev Kosepark

Vi ønsker jer alle en god sommer.

Med venlig hilsen
Grundejerforeningen ved Kollelev Mosepark

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Kollelev Open 2011


The winner takes it all ! Debutanten Otto fra Brovænget 43 løb med førstepladsen i samtlige kategorier i årets kapsejladser på Kollelev Mose. Efter strabadserne på søen blev der grillet og hygget ved søbredden. Se Kaj Reenbergs (Brovænget 22) billeder fra arrangementet her.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Naturgenopretning

Lyngby Tårbæk Kommune har nu i en årrække i samarbejde med Hedeselskabet gennemført et omfattende naturgenopretningsprojekt i Kollelev Mose. Hovedingredienserne i projektet har været iltning af mosens vand, fosforreduktion ved hjælp af aluminiumsnedfældning, opfiskning af skidtfisk samt udsætning af rovfisk der skal holde skidtfiskebestanden i ave. Næste fase i projektet er, at der i 2008 skal udplantes bundplanter fra Furesøen i Bassin 2 (Mosebakken).
Vi kender i sagens natur endnu ikke de langsigtede virkninger af de forskellige tiltag i naturgenopretnings-projektet. Regn og temperaturforhold vil, som i alle andre søer og moser fra år til år give store udsving i vandets klarhed (sigtdybden). Det er dog foreningens vurdering, at der i Bassin 1 (Den Hvide Bro) og Bassin 2 (Mosebakken) er opnået både målbare og synlige forbedringer af vandkvaliteten. Fosforindholdet er reduceret væsentligt, og sigtdybden er forbedret.
I Hedeselskabet seneste 10-siders artikel om Mosen kan du på et letforståeligt sprog og med gode grafiske illustrationer læse mere om udviklingen i Mosens tilstand. Artiklen kan downloades her:
Men Hvad med Bassin 3 ?:
Desværre har man af forskellige årsager valgt ikke at fuldføre projektet i Bassin 3 (Kirsebærbakken / Parkvej / Holmevej) som det ellers oprindeligt var planlagt. Som det ses af figuren herunder er konsekvensen da også, at Bassin 3 i dag har en væsentlig dårligere vandkvalitet end de to store bassiner.
Bestyrelsen i Grundejerforeningen ved Kollelev Mosepark i samarbejde med Kollelev Grundejerforening få foretaget en uvildig vurdering af, hvad der skal til for også at forbedre vandkvaliteten i Bassin 3. På baggrund heraf vil vi forsøge at få kommunen til at genoptage naturgenopretningen i Bassin 3.
Links til materiale og artikler om mosens naturgenopretning:

SØREN GABRIEL M. FL. : RENE SØERI BYEN – TIL GODE FOR BÅDE BORGERE OG NATUR>>

 

Hedeselskabet rapport fra 2004:
HEDESELSKABETS 2004-RAPPORT OM KOLLELEV MOSE  (Pdf Format)>>

Gynasieopgave der giver et godt kortfattet overblik over mosens historie, områdets kloaknet og naturgenopretningsprojektet.
LINK TIL OPGAVEN>>

På Lyngby-Tårbæk Kommunehjemmeside kan der bestilles brochuren “naturgenopretning i Kollelev Mose”.
LINK TIL BESTILLING AF BROCHUREN>>

 

 

Opfiskning af skidtfisk August 2005

Opfiskning af skidtfisk, d.v.s små fisk, især skaller og rudskaller, fanges i
finmasket net, der har stået natten over.

Nettene bringes i land ved Brovænget og renses

Biologerne Vibeke Pedersen og Henrik Carl renser nettene og vejer mængden
af skidtfisk, der fanges i de udlagte net. På den aktuelle dag i august 2005 var
fangsten 40 kg fra basin 1 og 2.



Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Fugledagen i Kollelev Mosepark – Maj 2007

Søndag den 13. maj kl. 15 samledes mange beboere fra området til grundejerforeningens fugledag. Ornitolog Bo Kayser, fra Dansk Ornitologisk Forening, fortalte her om det rige fugleliv, som mosen skaber grundlag for. Omkring 80 børn og voksne i alle aldre, mødte op for at møde eksperten, og få udpeget nogle af mosens fugle og få forklaret om deres sang og se de reder og huller de bebor. Der blev fortalt om fugle på og i vandet, i træerne og i buskene i Moseparken og om dem, som overflyver området i søgning af føde. Der var stor spørgelyst blandt deltagerne. Mange af dem der har boet i området i mange år bidrog med værdifuld information om udviklingen i fuglebestanden gennem tiderne. Efter arrangementet, har der været meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne og der var enighed om, at foreningen fremover gerne må lave flere lignende arrangementer. Kontakt gerne Olav Egelund eller Dorthe Stadil fra foreningens bestyrelse, med ideer og ønsker til nye arrangementer i mosens natur. Under menupunktet fotoalbum kan du se billeder fra fugledagen af både fugle og mennesker.
Blandt de mange konkrete råd, informationer og anbefalinger, der blev præsenteret i løbet af dagen, kan blandt andet nævnes følgende:
Nattergalen, Sjakkeren og Hvinanden:
Bo Kayser fortalte om nattergalens tilbagegang, ikke blot i vor mose men helt generelt. Årsagen er uvis, men måske skyldes det, at nattergalens vinterkvarter i syden er truet. Til gengæld er andre arter dukket op hos i os de senere år. Blandt andet er Sjakkernen nu begyndt at yngle i Moseparken. Hvinanden ses nu også jævnligt på søen. Hvinanden er først begyndt at yngle i Danmark i løbet af de seneste 10 år, bl.a. i Furesøen. Hvinanden yngler dog endnu ikke i Kollelev Mose. Bo vurderede, at der i mosen er plads til ca. fire ynglende hvinandepar. Bo opfordrede derfor beboerne til at opsætte redekasser til hvinanden. Har du lyst til at gribe denne chance for at være med til at få en ny art etableret i mosen og dermed noget nyt at se på og glædes over, kan du via nedenstående links finde opskriften på, hvordan man bygger og opsætter en redekasse til hvinænderne:

Under rundvisningen fik vi med hjælp fra lokale kendere også udpeget redehuller i træer der huser Spætmejsen og Stor flagspætte. Spætmejsen, som vi endda, var heldige at se i sit hul i træet til venstre for stien når man kommer ind i Moseparken fra Brovænget.

Stor Flagspætte holder til i det øverste af 3 huller i et ældre birketræ tæt på stien ved bassin 2 mod Parkvej.

Hvordan kender man forskel på en gammel og en ung fiskehejre ?

Bo Kayser gav os alle en lille dimension ekstra, at holde øje med, næste gang vi ser en Fiskehejren jage i mosen, nemlig aldersbestemmelse. Unge Fiskehejrer har et jævnt gråt hoved og hals, mens de ældre Fiskehejrer er kendetegnet ved et mere hvidt hoved, kombineret med mørke striber ned ad halsen.

Hvad kan grundejerne gør for at fastholde og øge fuglebestanden ?

Udover Bo Kaysers konkrete anbefaling om at bygge redekasser til Hvinanden, fortalte han, at vegetationen langs søbredden var afgørende for fuglebestanden. Beboerne blev derfor opfordret til at bevare et uforstyrret plantebælte langs bredden, både i haverne og i vandet. Dette kan dog fint kombineres som en vekselvirkning mellem beplantning og åbne udsigtshuller, så man også kan glædes over udsigten fra landsiden og fra husene.
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar