Referat af bestyrelsesmøde d. 26/1-2015

Følgende gav møde: Gregers,Dorte,Henning,OlavE.,Birgit,Ilsa, OlavL.

Dagsorden:
1)Dato for generalforsamling 2015
2)Emne til generalforsamling
3)Formandsskabets beretning til generalforsamlingen
4)Siden sidst
5)Generelt

Ad 1) hvis krypten er ledig 23. marts kl 19.30.
Ad 2) den historiske baggrund for lokalplan 64/ de Henning Hansenske servitutter.
Der rettes henvendelse til planafdelingen på Rådhuset.
Ad 3) drøftedes.
Ad 4) drøftedes – velbesøgt lysfest, trods dårligt vejr. Søges gentaget.
Ad 5) ønskes forslag til drøftelse eller afstemning på generalforsamlingen d. 17. marts, skal forslaget være formanden i hænde senest 14 dage inden.
Indbydelse til generalforsamling fremsendes digitalt og papiromdeles v./ Dorte og OlavE .
Regnskab søges trykt bag på indbydelsen og Liselotte tager sig af opsætningen.

Referent
Olav L.
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Til orientering for ejere af parceller rundt om Kollelev Mose

På vegne af grundejerforeningen har bestyrelsen rettet henvendelse til Skat og anmodet om nedsættelse af ejendomsværdien på den del af grundene, som ligger mellem byggelinie og søbred. Bestyrelsen anfører i sin skrivelse bl.a., at der for dette grundstykke er tale om en betydelig nedsættelse af rådighedsretten på gr. af bestemmelserne i  lokalplan 64.
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Referat af bestyrelsesmøde d. 11. nov. 2014

Alle var mødt, undtagen Liselotte, som var sygemeldt

Ad 1) Udkast til skrivelse til skat/ kommune vedr. differentieret værdiansættelse for parceller, beliggende rundt om Kollelev Mose

I den tilrettede skrivelse skulle der være taget højde for de indkomne forslag til ændring og tilføjelse. Se brevet i sin endelige udformning her: Differentiering af beskatningsgrundlag.

Ad 2) Lysfest d. 1. dec. 2014

Invitationen er allerede gået i trykken. Den forsynes med foreningens maskot ”mosegrisen” – så alle kan se, hvilken af de tre grundejerforeninger, der står for arrangementet.

Dorthe og Olav E. sørger for runddeling og det praktiske.

Ad 3) Eventuelt

Peter gav en status for renovering af Den hvide Bro.

Kunne godt bruge nogle flere frivillige hjælpere, men først til foråret.

Olav E. gav en status for dialogen med kommunen vedr. åbning i sivvæksten langs søbredden.

Vores område er omfattet af lov om Naturbeskyttelse § 3. Det betyder bl.a. at bredvegetationen ikke må fjernes og at der ikke kan gives en generel dispensation. Det er dog bestyrelsens indtryk, at kommunen vil være indstillet på at finde en balance, som vil kunne imødekomme foreningens ønske om en udsigtskile i sivbevoksningen.

Der er problemer med vandstanden i kanalen. Bestyrelsen overvejer at tilbyde at udføre arbejdet med pæle og pileflet langs bredderne mod godtgørelse af materialer. Udgravning af kanalen må kommunen sørge for.

Gregers foreslog, at genindføre ”mosegrisen” som foreningens særlige brand, idet mange ikke kender forskel på Grundejerforeningen ved Kollelev Mosepark (vores forening, som dækker 57 parceller) og Kollelev Grundejerforening, som dækker hele lokalplan 64.

Forvirringen gør det ikke lettere af, at begge foreninger bruger Den hvide Bro som kendetegn.

 

Referent
Olav L.

 

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Referat af bestyrelsesmøde d. 2. september 2014

Alle var mødt, undtagen Henning, som havde sendt afbud.

  1. Grillaften 05.09.14
    Liselotte sætter indbydelsen op.
    Dorthe deler rundt.
    Gregers, Birgit og Liselotte kommer med grill.
  2. Sænkning af ejendomsbeskatning
    Fredningsmodellen opgives definitivt.Karsten Svensson tilskyndes/opfordres til at formulere et brev til SKAT, hvor der argumenteres med en differentieret vurdering af grundarealet, således, at arealerne mellem byggelinie og søbredden værdisættes lavere med den begrundelse, at vi har at gøre med arealer med meget begrænset brugsret.
  3. Kommende arrangementer
    Advents-lysfest d. 1. dec. fastholdes
  4. Eventuelt
    Peter orienterede om renovering af broen.
    Vi mangler hjælp til pletmaling og opfordrer i rundskrivelse til at melde sig til Peter mobil 29408877.Kanalen bør renses op og forsynes med flethegn.
    Olav E og Peter er i dialog med kommunen herom.

Næste møde i best. 11.11.14 kl. 17.00 Holmevej 36.
Referent Olav L

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Grillaften d. 5. september 2014

Husk at reservere fredag aften d. 5. september! – Grundejerforeningen holder den årlige grillaften.

Nanna og Torkil, Parkvej 42, lægger have til, og vi mødes på adressen kl. 17:30.

Vi ses 🙂

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Referat af bestyrelsesmøde d. 24. april 2014

ad 1) Konstituering efter generalforsamling, herunder

  • Valg af næstformand:  Olav Egelund
  • Valg af kasserer: Dorthe Stadil
  • Valg af webmaster: Liselotte og Otto

ad 2) Dato for grillaften med fællessang

  • Nanna og Thorkild, Parkvej 42, har stillet deres have til rådighed fredag d. 5. sept. kl. 17.30. Tak for det.

ad  3) Referat af besøg på rådhuset vedr. 3. partnerskabsaftale.

  • Henning gav et referat af mødet med miljøafdelingen. Foreningens forslag om at indgå endnu en partnerskabsaftale om at holde bredvegetationen i ave, blev venligt modtaget.
    Foreningen påtog sig at udarbejde en plan for afhentning af  vegetation fra private grunde.

ad 4)  evt.

  • Der foretages en undersøgelse for at undersøge muligheden for at rette kollektiv henvendelse til skat m.h.p. nedsættelse af beskatning af grundværdien på den del, der ligger mellem byggelinie og søbredden.

Næste møde i bestyrelsen: 26. august kl 17.00

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Referat af Generalforsamling 26. marts 2014 – Bestyrelsens beretning om det forløbne år

To arrangementer i 2013

  • Have –og grillfest – Parkvej 34
  • Lysfest i december

Begge godt besøgt.
Der sker en gentagelse i 2014, tid og sted meddeles senere

En række bestyrelsesmøder, hvor vi har drøftet følgende:

  1. partnerskabsaftalerne, park og bro
    – skal fornys
  2. ny partnerskabsaftale
    – voldsom sivvækst
    – generalforsamlingen opfordrede bestyrelsen til at gå videre med planerne om endnu en partnerskabsaftale, således at hver enkelt grundejer får mulighed for at få en udsigtskorridor til vandspejlet, hvis det ønskes.
  3. foreningens forsikringsdækning
    – da udgiften til en forsikringsdækning bliver for høj i forhold til foreningens årlige kontingentindbetalinger, tilsluttede generalforsamlingen sig forslaget om at ”skrive sig ud af problemet”, forstået sådan, at det i indbydelsen bliver nævnt, at arrangementet er privat og deltagelse sker på personligt ansvar.
  4. kommunale regler for afbrænding af haveaffald
    – se: www.ltk.dk/afbraending-af-baal – foreningen kan påtale, kun kommunen kan give påbud
  5. bebyggelse udenfor byggelinie mellem byggelinie og søbredden
    – se: Lokalplan 64 s.5 og kortbilag 2 – alle potentielle byggegrunde rundt om søerne er nu bebygget med helårshuse, bortset fra eet på Parkvej, der har sommerhusstatus.
  6. fredningssag
    – byggelinien er reduceret søbeskyttelseslinie fastlagt af fredningsstyrelsen i henhold til naturfredningsloven. En evt. fredning betyder formaliserede  regler for plejepasning, væltede træer, vedligeholdelse af offentlig sti gennem parken.
    – ansøgning om fredning blev opgivet med henvisning til de afledte konsekvenser, herunder risiko for, at en fredning kunne medføre krav om offentlig adgang. Derimod blev det oplyst, at der langs fire parceller, beliggende i Rudersdal  i den nordlige del af bassin 1 er indgået en særlig aftale med LTK om fritagelse for ejendomsskat. Undersøges nærmere.
  7. tilføjelse/ændring af lokalplan 64 i samarbejde med Kollelev grundejerforening.
    – blev ikke drøftet
  8. digital medlemsregistrering
    – ingen protester
  9. nyt overløbsbygværk på Brovænget.

Her fik Thomas Aabling ordet
– se særskilt referat vedr. naturdelen

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Naturdelen af beretningen ved generalforsamlingen for Grundejerforeningen ved Kollelev Mosepark den 26. marts 2014

Naturplejen i mosen i det seneste år:
Tidligt på sæsonen, 20. juni 2013, blev der igen slået brændenælder og hindbær for at begrænse disse planters skygge for andre vækster. Efterfølgende er de åbne arealer slået i august måned 2013 og høet samlet og kørt bort, for at reducere næringen. Udsultning over de seneste år har øget mængden af blomsterplanter da de nu får mere lys og plads.

Målet er at fortsætte indsatsen med le-slåning efter samme program i det kommende år, i overensstemmelse med partnerskabsaftalen vi har indgået med kommunen. Der vil igen blive udsendt invitation til at deltage i årets le-slåning 2014 blandt forenings medlemmer og lokale naturentusiaster.

Desuden har vi her i marts 2013 fjernet opvækst af den invasive kornelbusk i de sumpede områder af mosen. En del store, gamle kornelbuske er fjernet i den sydøstlige del af moseparken, så den mere naturlige vegetation kan få lys og luft til at udvikle sig.. Vi vil fortsætte med at fjerne Kornel i vækstsæsonen 2014 og 2015 for at holde disse haveplanter så fåtallige og små som muligt og deraf kun have minimal uønsket effekt af denne invasive art. Vi forventer dog ikke at kunne udrydde kornellerne helt da selv små grenstykker i de sumpede områder villigt danner rødder og dermed nye buske.  Vi må altså gentage afklipningen år efter år  også i fremtiden.

Vandkvaliteten i Kollelev Mose:
Med det nye store overløbsbassin på Brovænget er mosen mindre truet af udledning af kloakvand ved kraftige regnskyl. Dette emne tager miljø-civilingeniør Tomas Aabling sig af som tema på generalforsamlingen, lige som han vil tale om mosens generelle vandkvalitet her tidligt i 2014. Thomas Aabling har gennem en lang årrække være involveret i genopretningen af Kollelev Mose, inklusive jern- og aluminiumsbehandlingen der påbegyndte for ca. 15 år siden.

Vandspejlet i mosen:
Da mosen er meget næringsrig, er det naturligt, at både åkanderne og bredvegetationen med Tagrør, Dunhammer, Iris, Kalmus og andre voldsomme planter breder sig.  Søspejlet bliver delvis lukket og udsigt fra og indsigt til enkelte parceller bliver reduceret og det bliver vanskeligere at få kanoer og både ud på søen fra de enkelte grunde.  De fremsatte ønsker om, at reducere plantevæksten ved bredderne og på vandspejlet, for at få god adgang og udsigt til mosen er både rimelige og fuldt forståelige.  Ønske om at åbne, så der kommer udsigt over mosen fra de kommunale områder ved Brovænget og Parkvej, er også fremsat af foreningens medlemmer.

Samtidig er det netop den veludviklede bredvegetation, som giver plads til det rige dyreliv i mosen, som stadig udvikler sig. Sidste år har vi oplevet at Grågåsen har fået gæslinger i mosen. Det er så vidt vides første gang det er set i nyere tid. Hvis vi fortsat skal kunne nyde en rig natur i mosen med svaner, gås, ænder, frøer, haletudser og snoge, må bredvegetationen ikke reduceres drastisk eller fjernes helt.

En mulighed er at skabe adgang, udsigt og indsigt ved at le-slå begrænsede områder for parcellerne, der måtte ønske bedre adgang og kig ud på mosefladen.  Vi er i dialog med kommunen om dette tiltag og vi håber at kunne udvide den eksisterende partnerskabsaftale om dette aspekt til gavn for både de enkelte grundejere og en natur med stor mangfoldighed.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Regnskab for 2013

Nu er regnskabet for 2013 klart – se det ved at klikke på linket nedenfor.
Det bliver naturligvis gennemgået på generalforsamlingen d. 26. marts kl. 19:30.

Vi ses i Virum kirkes mellemste krypt 🙂

Regnskab for Grundejerforeningen ved Kollelev Mosepark 2013.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Generalforsamling 2014

Så er tiden inde til årets generalforsamling.
Den afholdes d. 26. marts 2014, kl. 19:30 i Virum kirkes mellemste krypt.

Se indkaldelse med dagsorden samt information vedrørende indbetaling af kontingent her: Generalforsamling 2014

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar