Grundejerforeningen ved Kollelev Mosepark

  
 
 
Kapsejlads og Grillhygge - September 2011:

   
The winner takes it all ! Debutanten Otto fra Brovænget 43 løb med førstepladsen i samtlige kategorier i årets
kapsejladser på Kollelev Mose.  Efter strabadserne på søen blev der grillet og hygget ved søbredden. Se Kaj
Reenbergs (Brovænhet 22) billeder fra arrangementet her:
 
 
Generalforsamling 2011:

Hovedtemaet på årets generalforsamling var indgåelse af partnerskabsaftaler om naturpleje på halvøen og om
vedligeholdelse af den hvide bro. Bestyrelsen fik på generalforsamlingen opbakning til at gå videre med
partnerskabsprojekterne. Olav Lilleør blev genvalgt som formand og vi kunne samtidigt byde Claus Hansen og
Torben Carlsen velkomne som nyvalgte bestyrelsesmedlemmer. Læs mere om årets generalforsamling her:
REFERAT>>      REGNSKAB 2010>>      DEN NYE BESTYRELSE >>
 
 
Naturvandring den 25. april 2010:

   
På årets naturvandring gav Thomas Åbling, som altid en meget indlevende beretning om mosens
tilstand netop nu. Blandt andet hørte vi, at isvinteren har betydet en massiv fiskedød i mosen.
Fiskebestanden ventes dog at genetablere sig selv i løbet af en kortere årrække. De færre fisk
betyder samtidigt flere dafnier og dermed færre alger og klarere vand.  Samtidigt kan vi også
forvendte os mange flere padder i mosens i de kommende år. På rundturen i moseområdet
delte Olav Egelund og Anne Messmann rundhåndet ud af de mange observationer, som de
har gjort i deres arbejde med kortlægning af mosens natur. Bland andet så vi hvinanden som
nu for første gang har slået sig ned i mosen i redekassen ved søbredden på Mosebakken 31.
LINK TIL VEJLEDNING I BYGNING AF REDEKASSE TIL HVINÆNDER>>
PLANTELISTEN FOR KOLLELEV MOSE>>
BILLEDER FRA NAURVANDRINGEN OG GENERALFORSAMLINGEN>> 
 
Generalforsamling 2010 med solskin, kaffe, ny formand og livlig debat:
 
    
Årets generalforsamling blev afviklet i det fri i solskin på Brovænget 38 under sikker ledelse af
dirigent Henrik Dalbøge. Den afgående formand kunne berette om et aktivt år i foreningen,
der dog endnu ikke har resulteret i så mange synlige tiltag i og ved mosen. Regnskabet udviste
et lille overskud og de fremmødte vedtog uændret kontingent på kr. 100 for 2010. Bestyrelsen
blev genvalgt. Henning Hansen takkede af efter 3 år som formand og Olav Lilleør blev på
bestyrelsens anbefaling valgt som ny formand. Under punktet ”eventuelt” var der blandt de
mange fremmødte medlemmer en livlig debat om blandt andet afbrænding, andefodring,
motorstøj, projektørlys  og byggeri ved mosen. Bestyrelsen samler op på de mange indtryk der
kom fra medlemmerne og arbejder videre med nogle af de rejste forslag.
BILLEDER FRA GENERALFORSAMLINGEN OG NATURVANDRINGEN>>
 
 
Kollelev Open 2009:
 
    
Efter en intens sejlads der i år var præget af ihærdighed, kreative teknikker og en enkelt kæntring,
kunne vi ved årets ”Kollelev Open” kåre følgende vinderne:
  - 2’er Damekano -  Birte Reifling (Brovænget) og Dorthe Rasmussen (Gæst på Mosebakken)
  - 2’er herre/Mix - Olav Lilleør (Holmevej) og Kim Füchsel (Mosebakken)
  - Single Robåd - Olav Egelund (Mosebakken)

Se billeder far sejladsen på dette webalbum: KOLLELEV OPEN 2009>>
 
 
Plantelisten - September 2009:

   
Vores lokale botanikere Anne og Olav har igen fundet nye planter i moseområdet. Du finder den
seneste planteliste
under menupunktet ”Mosens Planter”. Blandt de nye navne på listen er dueurt,
kirtlet rosendueurt, alm. fingerbøl,
hestekastanje, alm. lungeurt, hulrodet lærkespore, tornet salat,
harestar, horsetidsel og gærdevalmue.
 
Husk, at du finder fotos og uddybende oplysninger om de enkelte planter ved at klikke på ”INFO” ud
for hver enkelt plante på listen.
 
 
Fuglene i Kollelev Mose: 

   
 
Fra Julia og Mogens Dam (Brovænget) har vi modtaget en flot billedserie med mosens fugle.
Både Julia og Mogens har siden barndommen været ornitologisk interesserede. Julia har efter
at hun flyttede til Virum indfanget en stor del af mosens fugleliv med sit kamera.
LINK TIL WEBALBUM MED JULIAS FUGLEBILLEDER>> 
 
 
Generalforsamlingen 2009: 

   
 
Årets generalforsamling stod i naturtgeopretningens tegn. Blandt aftenes indlæg var et meget
levende foredrag med Thomas Åbling om naturgenopretningen i Kollelev Mose. Du finder plancherne
fra Thomas' foredrag og bestyrelsens beretning ved at downloade pdf-filerne herunder.
 
 
Som opfølgning på generalforsamlingens tema om naturgenopretningen og bestyrelsens arbejde med
naturgenopretningen stiller foreningen nu følgende krav til kommunen:

1. Aluminium i bassin 3.
Ultralydsforsøget i bassin 3 skal ikke stå alene. Baseret på de gode resultater med aluminium i bassin 1
og 2, bør der også nedfældes aluminium i bassin 3 samtidigt med at der genbehandles med aluminium
i bassin 1 og 2.
 
2. Stop for udløb fra kloakkerne.
Det nyopdagede fejlkloakudløb fra Rudersdal Kommune ved Ryvej/Malmosevej skal stoppes øjeblikkeligt.
Desuden bør overløbet i ekstreme regnperioder fra Lyngby-Tårbæks kloaksystemer til Kollelev Mose
begrænses yderligere.
 
 
Kollelev Open 2008:
 
   
 
Det gode vejr sikrede i år stor deltagelse til årets kapsejlads. Mere end 20 af mosebeboerne
var aktive i kapsejladserne på søen og endnu flere fulgte slagets gang fra søbredden og deltog
i hyggen ved kaffebordet. Årets vindere blev:
- 2’er kano (herre og mix) - Andreas og Mathias Füchsel (Mosebakken)
- 2’er kano kvinder – Monica og Birgit Staugaard (Brovænget)
- 2’er kano junior – Nadia & Jonas (gæster på Brovænget)
- Single Robåd – Kim Füchsel (Mosebakken)
 
Billeder fra kapsejladsen kan ses påunder menupunktet FOTOALBUM>>
Billederne kan også ses som diasshow i en lidt mere brugervenlig version på dette link:
 
Nye Planter på plantelisten : 
  
          
 
Siden botanikdagen i foråret er der registreret yderligere 15 nye planter på plantelisten. Blandt
de nye mavne på listen er vandplanterne krebseklo og butbladet vandaks. Krebsekloen kan om
sommeren ses ved fiskepladsen på halvøen. I løbet af efteråret synker krebsekloen dog ned på
bunden for igen at dukke op til overfladen næste forår. Flere vandplanter af denne type er normalt
en indikator på en forbedret vandkvalitet.

PLANTELISTEN FOR KOLLELEV MOSE >>
 
Stor interesse for Botanikdagen 15. juni 2008 :
 
   
De mange fremmødte medlemmer til foreningens botanikdag fik både godt vejr, godt selskab
og ikke midst en meget indlevende gennemgang af botanikken i og omkring Kollelev Mose. Anne
Messmann (Brede) og Olav Egelund (Mosebakken) har gennem de senere år foretaget en meget
omfattende registrering af de mere end 200 vilde planter der findes i og ved Kollelev Mose. Med
udgangspunkt i Anne og Olavs arbejde med mosens botanik gav de os alle en god indføring i
mosens rige planteliv. Spørgelysten bland deltagerne var som sædvanlig stor, og under
naturvandringen blev der også tid til besøg i to private haver på Parkvej og på Holmevej.